Googles Intelligente Installationer (Forbrugere)

Dette blogindlæg er primært målrettet private forbrugere. Der findes et særskilt emne, der henvender sig mere til fagfolk – dette kan læses her. Derudover understreges det, at Google ikke har udtalt sig om deres planer med opkøbet, hvorfor nedenstående alene er en vurdering. Blogindlægget har til hensigt at oplyse om både fordele og eventuelle faldgruber ved den anførte løsningsmodel.

Hvad sker der?

Siden Google I/O for nogle år siden, har mine venner, bekendte og kolleger i branchen hørt mig nævne, at jeg havde en idé om at Google på et tidspunkt ville gå ind i branchen for bygningsautomation, og at det ville lægge branchen under et stort pres. Dengang var det mest af alt en fornemmelse, om at det var det område der lå næst på Googles vej, men nu har Google købt Silicon Valley virksomheden Nest, som laver intelligente røgalarmer, termostater, osv., hvilket altså bekræfter, at Google vil gå ind i markedet for bygningsautomation – antageligvis ganske aggressivt, da deres køb jo gerne skal forrentes.

Nests klart mest populære produkt er denne termostat.
Nests klart mest populære produkt er denne termostat. Det er vel ikke helt forkert at sige, at den er lidt mere “lækker” end det, branchen tilbyder forbrugeren i dag.

Hvordan vil Google lave Intelligente Installationer?

Måske har du hørt begrebet “Internet of Things”, hvor filosofien er, at alt i hjemmet kobles direkte op til internettet, og så kan udveksle oplysninger med hinanden. En “almindelig” intelligent installation kan også sagtens have forbindelse til internettet, så du kan betjene den udefra, det sker blot gennem ét adgangspunkt, så de enkelte produkter ikke frit kan snakke med omverdenen.

Køber man et færdigt produkt, som man monterer i sit hjem, og giver det adgang til at kommunikere med omverdenen, så er man imidlertid ikke nødvendigvis klar over, hvad produktet sender og modtager fra andre steder. Til gengæld virker det overalt, og kan få oplysninger fra mange andre steder end huset. Det betyder, at flere ting kan ske automatisk, end tilfældet er i dag, fordi produktet kommer til at vide meget mere om dig. Men det betyder også, at de virksomheder produktet kommunikere med, kan få langt mere af vide om dig, end i dag, hvor en intelligent installation ikke opsamler data om dig.

Hvorfor bruger Google 17 mia. kr. på købet af Nest?

For Google er det et meget attraktivt område, at levere produkter til private hjem. Google lever af at vide en masse om dig, og hvis din natlampe fortæller Google hvornår du sover, så ved Google lidt mere, end tilfældet var, hvis Google ikke var til stede i dit hjem. Google ved allerede i dag, præcis hvor du befinder dig stort set hele tiden, hvis ikke du selv har gjort noget for at forhindre dette.

Samtidig er det et logisk “næste skridt” for Google (og andre, eksempelvis Apple). Der findes i dag en slags personlig assistent i de fleste nye smartphones, som du kan spørge om ting, og bede om ting. For at disse ting skal have en reel effekt, er det imidlertid nødvendige at have fysiske produkter. Apples Siri kan f.eks. godt fortælle dig, hvordan vejret er, men ikke vække dig ved at dæmpe lyset op i soveværelset, når dit vækkeur i telefonen skal til at ringe. Google Now kan fortælle dig, hvor lang tid det vil tage dig at køre hjem fra arbejde, men ikke skrue op for varmen når du er præcist 32 minutter hjemmefra, fordi det er tiden, det tager dit varmesystem at komme fra den nuværende temperatur til din ønskede temperatur.

I bytte får virksomheden selvfølgeligt data om dig. Hvornår kører du hjem? Hvor lang tid tog det? Det ved de i dag, og det kan de bruge til mange ting. Men de ved (endnu) ikke, hvad du går og laver. Måske kunne toiletpapir-producenter have en meget stor interesse (og det store checkhæfte fremme), hvis Google ville ud med, i hvilke lande/regioner, der bruges mest toiletpapir. Og her viser produkterne så sin grimme side:

Skyggesiden

Ved at installere et intelligent toilet – for nu at tage det eksempel – får du den luksus, at toiletpapir automatisk blive bestilt hjem, når du er ved at have opbrugt det, du har. Men samtidig bliver der jo alt andet lige sendt nogle data om, hvor hurtigt du bruger toiletpapiret. Altså, som nævnt, producenterne kan se, hvor det er en god idé at målrette deres salg af toiletpapir. Men hvad kan man så gøre, for at øge salget de steder, hvor forbruget er lavt? Kunne man forestille sig, at man køre nogle reklame-serier, der mistænkeligt meget minder om en offentlig sundhedskampagne, der vil forklare borgerne at det kan være farligt og uhygiejnisk at bruge for lidt toiletpapir – hvor “for lidt” selvfølgeligt defineres af sælgeren, der gerne vil sælge mere.

Og tænk så, at det kan blive sådan med alt. Din tandbørste kan fortælle om du bruger “for lidt” tandpasta, men også om din mundhygiejne – til hvem der nu måtte være interesseret. Det betyder også, at dine gæster kan registreres – hvem har du på besøg, og ved du alt om dem? Eller i hvert fald nok til at vide, at du ikke efter PETs mening skjuler en terrormistænkt, når en gammen ven står ved døren og siger, at konen har smidt ham ud.

Er du parat til, at lade andre følge med i hele dit liv? Hvad spiser du? Hvornår spiser du? Hvilket mærke foretrækker du i toiletpapir? Hvor mange ark bruger du på et gennemsnitligt toiletbesøg? Er du god til at børste tænder? Sveder du meget, når du sover?

Og hvad er konsekvensen? Både børn og voksne opholder sig jo rigtigt mange timer i deres hjem, et sted hvor vi har paraderne nede. Hvor kommer reklamerne fra? Når tuben med tandpasta er tom, og skærmen i spejlet spørger dig, hvilket mærke du foretrækker – er der så allerede valgt for dig? Hvis der er 100 muligheder, og du præsenteres for 2, så er der vel? Hvis du som barn, og indtil du tager kørekort dagligt ser det samme bilmærkes reklame – er der så en mulighed for, at du køber den bil, du har set reklamer for hele livet, fordi den på en underfundig måde virker velkendt, troværdig og stabil? I dag er det stadigt sådan, at forbrugernes adfærd dikterer virksomhedernes indsats, men da også kun lige akkurat – vi bliver allerede udsat for svimlende mængder reklame-indtryk i dagligdagen. Men hvad sker der, når reklamerne er overalt, indbygget som anbefalinger fra din personlige assistent, din butler, din medhjælper? Efter min mening kan det betyde, at forbrugerne styres af reklamerne. Det betyder også, at det bliver voldsomt svært at starte en virksomhed, selv eks. noget så simpelt som en bagerforretning, der normalt er relativt lokal. For hvis en multinational virksomhed lever af at levere brød til alle, og betaler store summer for at deres produkter fremhæves betragteligt i alle hjælpe-dimserne (f.eks. brødskuffens indkøb), så er det godt nok svært at stå nede på hjørnet og prøve at nå igennem med budskabet om, at brød er håndværk og at der kan være en stor kvalitetsforskel.

Både Google og andre (Apple, f.eks.) prøver at opnå den eftertragtede status som din personlige assistent (eller din fortrolige, som du fortæller alt). Det får de selvfølgeligt data ud af, når du søger på ting, men er det helt utænkeligt, at NSA eksempelvis kan få adgang til de rå data fra mikrofonen i din smartphone, så de kan være med på en lytter? Den kan jo ikke høre meget, dernede i tasken/lommen – men hvis vi så har mikrofoner i hvert rum i huset, så man altid kan tale håndfrit i sin mobil – så er hele hjemmet jo effektivt set en stor aflytningsenhed. Retsstillingen er sådan, at NSA må optage data først, og bagefter spørge en domstol, der aldrig har sagt nej, om de må bruge dem i en almindelig ret. Eller rettere – sådan er rettighederne for amerikanerne; udlændinge har ingen rettigheder, da de ikke er amerikanske statsborgere, men det afholder ikke NSA fra at aflytte dem. Der er jo allerede set flere sager med bl.a. den tyske kandsler Angela Merkel, der angiveligt blev aflyttet af NSA.

Det kan være passé, med at sige at “Det har jeg aldrig sagt.” Og det kan så også blive passé med, at man kan tale frit indenfor hjemmets fire vægge.

 

Men hvad kan man så gøre?

Selvfølgeligt kan man helt fravælge al teknikken, men måske føler man sig samtidig hensat til stenalderen. Man kan også vælge at få leveret sin bygningsautomations-løsning fra en virksomhed, der kan udarbejde løsningen sammen med dig, til de krav og ønsker du måtte have. Det giver dig muligheden for at definere, hvad du synes er vigtigt – og selvom Googles løsninger helt sikkert kan gøre meget mere automatisk, når du er udenfor dit hjem, fordi de har så mange oplysninger om dig, kan en intelligent bygningsinstallation i dag nu også komme rigtig langt hen ad vejen mod automation og intelligens, uden at give afkald på dit privatliv. Det kræver blot, at du vælger en leverandør som tager dig seriøst, og lytter til det du siger.

Udgivet i Ikke kategoriseret Mærker: , , , , , , , , , , , , ,
0 kommentarer til “Googles Intelligente Installationer (Forbrugere)
1 Pings/Trackbacks for "Googles Intelligente Installationer (Forbrugere)"
  1. […] Udgivet den 17. januar 2014 af Nicolai Eggert — Ingen kommentarer ↓ Dette blogindlæg er primært målrettet fagfolk i branchen, der har berøring med intelligente elinstallationer. Der findes et særskilt emne, der henvender sig mere til private forbrugere – dette kan læses her. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>



Controel rådgiver hele elbranchen om intelligente bygningsinstallationer, og så sponsorerer og vedligeholder Controel denne blog.

Kig forbi Controel

Følg med IBI Bloggen

Tilmeld dig IBI Bloggens nyhedsbrev.