IBI Beskrivelser – Ofte Sete Fejl

Hvorfor så mange PIR følere?

100% dækningsområde for detektering af tilstedeværelse

Denne formulering (eller varianter deraf) støder vi ofte på, og interessant nok menes den sjældent helt alvorligt – specielt ikke, når man ser på, hvad den formulering koster. Se eventuelt vores blogindlæg om Bevægelse eller Tilstedeværelse for en uddybning af dette. Det er selvfølgeligt fint, hvis der er et reelt behov for fuldstændig detektering af tilstedeværelse, men ofte er det ikke tilfældet – og i stedet ville det give mening at se på, hvordan de forskellige lokaler bliver benyttet. Tilstedeværelse i gangarealer? Måske ikke – men er der opholdsområder i gangene, kunne det være fornuftigt med tilstedeværelse netop dér.

Du kan læse senere i indlægget, hvad vi foreslår at gøre ved denne problemstilling.

 

Manglende, eller udetaljeret, kategorisering

Ofte udarbejdes beskrivelser ud fra en form for kategorisering af lokalerne i byggeriet, f.eks. “primære rum, sekundære rum, gangarealer”. I sjældne tilfælde kategoriseres slet ikke – i stedet benævnes alt blot som “lokalet”. Det er fint at gøre dette, blot bør man være opmærksom på at det stiller utroligt høje krav til det tegningsmateriale, der udarbejdes på baggrund af beskrivelsen og sendes i udbud. Hvis der er en fejl eller mangel i dette tegningsmateriale, og beskrivelsen ikke gør klart hvad der forventes leveret hvor, så opdages det typisk så sent at det dels medfører gener og forsinkelser, dels medfører ekstraregninger fra entreprenørerne.

Når jeg nævner udetaljeret kategorisering er det netop ud fra ovenstående eksempel omkring primære og sekundære rum, samt gangarealer. Et depotrum for rengøring, og et toilet rum er begge sekundære rum, men det kunne vel tænkes, at det ene kunne klare sig med en afbryder på væggen, mens det andet drog fordel af en PIR føler? Og hvad med de primære rum? Er kontorer og mødelokaler ens? Hvad med en kantine?

Det stiller krav til at tegningsmaterialet er fejlfrit – for hvis tegneren har “glemt noget” er entreprenøren berettiget til en ekstraregning – frem for at man kunne henvise entreprenøren til beskrivelsen. Og er det ikke fejlfrit, er hver enkel fejl typisk behæftet med store omkostninger, forsinkelse og ulejlighed.

Du kan læse senere i indlægget, hvad vi foreslår at gøre ved denne problemstilling.

 

Vendor Lock-in

Vendor Lock-in kaldes det, når et produkt låser dig/din kunde til en given producent (vendor). Du kender udemærket til vendor lock-in, især hjulpet på vej af et par eksempler;

  • Den elektriske tandbørste, der kun virker med hoveder fra samme mærke.
  • Barberblade
  • Gavekort

På samme måde, kan man – ofte uden at være opmærksom på det – blive udsat for vendor lock-in. F.eks. når dåsen, der sættes i væggen, kun fungerer sammen med én fabrikants systemer, eller når en komponent kun kan kommunikere med komponenter af samme fabrikant. I visse tilfælde kan det endda være ulovligt, hvis beskrivelsen udsætter bygherren for vendor lock-in.

Vi ser på vendor lock-in til sidst i indlægget.

 

 

Hvad kan du så gøre?

Ring til os! Vi kan hjælpe.

Controel, 2013

Spøg til side – vi kan selvfølgeligt hjælpe, men dette indlæg ville være noget tarveligt, om det var det eneste budskab du kunne finde i dette afsnit. Så lad os i stedet se på et par tips, der måske kan hjælpe dig til at lave sikre beskrivelser, der ikke alene kan skærme for ekstraregninger og “bøvl”, men også gør det nemmere for dig at sikre, at du har fået det hele med.

Kategorisér

Problemet fra et tidligere afsnit er faktisk løsningen på mange problemstillinger. Lav en mere detaljeret inddeling af byggeriet i kategorier (rumtyper), og gør dig selv en kæmpe tjeneste; resten af beskrivelsen bliver så meget nemmere. Benyt dig især af “hovedkategorier”, der definerer hvordan alle rum i en kategori skal indrettes, med mindre andet er angivet under det enkelte rum.

Med denne metode kan du (typisk på det samme, eller et mindre antal sider) gøre din beskrivelse langt mere konkret og dermed komme en masse tvivl og gætværk i forkøbet. Det gør det også slutresultatet bedre, fordi det sikrer at man hele tiden har den oprindelige tanke for øje, og at man langt nemmere kan sammenligne beskrivelser for de forskellige entrepriser.

Lad os se på et eksempel; et kontorbyggeri. Traditionelt set vil dette opdeles i primære rum (kontorer, mødelokaler, ??) og sekundære rum (toiletter, depoter, teknik, ??) og måske gangarealer. Spørgsmålstegnene her er et udtryk for, at der allerede på nuværende tidspunkt er uklarhed – allerede i den første linje. For hvad er nu receptionen? Et primært rum eller et gangareal? Hvad med vindfanget? Gangareal, sekundært rum eller måske noget helt andet?

Lad os starte forfra. Vi opdeler i stedet byggeriet som Åbent kontorlandskab, lukkede kontorer (1 plads), lukkede kontorer (flere pladser), mødelokale (lille), mødelokale (stort/AV?), reception, kantine, fællesareal, tekøkken, toiletter, handicaptoiletter, vindfang, gangarealer, gangarealer i åbne kontorlandskaber, depotrum, …….. Stop først, når alle lokaler i byggeriet er placeret i en kategori. Det virker som meget arbejde, men fra nu bliver det nemt. Vi laver nu en standard funktionsbeskrivelse for et lokale; denne fungerer som “minimumskrav” og gælder for de lokaler vi måtte have overset (vi regner med nul), og helgarderer os mod at betale mange penge for en intelligent styring til et lokale vi ikke udtrykkeligt har nævnt. Heri beskriver vi virkemåde for lys, ventilation, osv. Og derefter laver vi, når det er fordelagtigt, en ny “hovedbeskrivelse”, f.eks. “Kontorer”, “Velfærdsområder”, som vi så henviser til under de enkelte kategorier.

Denne fremgangsmåde har samtidig den fordel at den gør det nemmere at holde slutbrugeren for øje, mens man udarbejder sin funktionsbeskrivelse – og så kan hele installationen indrettes efter den ønskede funktionalitet (hvordan bruger vi bygningen?), frem for at man først bestiller en masse dimser, og så ser på, hvad man vil bruge dem til (hvad kan vi så opnå med de ting vi har installeret?). Og endelig sparer det jo tid i sidste ende, fordi funktionaliteten allerede er klarlagt fra starten.

Det smarte og tidsbesparende er så; at nu kan du i dine kategorier liste præcis hvilke rumnumre, der hører under den pågældende kategori (ingen misforståelser, ingen forglemmelser på tegningen), og så kan du f.eks. skrive således:

Lukket kontor, flere pladser
Til denne kategori hører: A102, A103, A104, A107, A160, A177.

Udføres som ‘Lukket kontor, én plads’ med følgende afvigelser:

  1. Belysning i loft, sådan at der er en zone for hver arbejdsplads med individuel lysmåling.
  2. Hver arbejdsplads skal være fuldstændigt dækket af tilstedeværelsesregistrering. Hele lokalet skal være dækket af bevægelsesregistering.
  3. …..

Du slipper for at gentage dig selv, du opnår en langt mere struktureret gennemgang af entreprisens rumtyper og lokaler, og sikrer at intet bliver glemt eller overladt til tilfældighederne, og du sikres mod faldgruberne i overordnede betragtninger. En sidste, men meget vigtig fordel er, at hvis du f.eks. vælger at ændre noget ganske grundlæggende – f.eks. om lys tændes automatisk ved detektering, eller skal aktiveres manuelt på afbryderen – så gennemføres ændringen automatisk i alle rum, når du har beskrevet den én gang og henvist til den. Det betyder, at slutresultatet bliver mere harmonisk og sammenhængende.

Den samme fremgangsmåde kan fint benyttes til f.eks. rumbestykninger, m.v. Du kan principielt set sagtens lave en detailtegning over et kontor, og anføre at den er gældende bestemte lokaler. Og en massiv gevinst ved at benytte denne fremgangsmåde for både beskrivelser, rumbestykninger og tegninger er, at det er skalérbart. Et byggeri kan altså være på 500 m², 1.000 m² eller 10.000 m² – du sikrer stadig at intet er glemt og at alt fungerer godt når bygningen er indflytningsparat.

 

PIR følere

Med ovenstående har du nu også et værktøj til klart at definere, hvor du forventer den ene eller den anden slags dækning, om du reelt ønsker 100% dækning, eller om det er nok at bevægelse registreres ved indgangen til garderoben, f.eks. Det kan spare mange penge, og det vel og mærke uden ulempe for bygherren og slutbrugeren – hvem vil ikke gerne spare på den slags penge?

 

Vendor Lock-in

Husk altid, at tænke efter når en sælger tilbyder alverdens hjælp med at udfærdige beskrivelsen så du er sikker på, at “du får det du vil have.”

Sælgerens interesse er at fremme salget hos virksomheden, han er ansat ved, og selvfølgeligt hans egen provision. Når han foreslår, at du kan beskrive at du ønsker “et tryk med fire taster, og fire røde dioder” er det måske ikke så meget et udtryk for at grønne dioder er fuldstændigt uacceptable, men nærmere at virksomheden sælgeren arbejder for tilfældigvis sælger “et tryk med fire taster, og fire røde dioder”. Hvis du (med kendskab til alternativerne) synes at “et tryk med fire taster, og fire røde dioder” er det bedste i verden – så skal du selvfølgeligt bruge denne beskrivelse, men hvis “et tryk med seks taster og dioder der kan lyse rødt eller grønt” er mere velegnet til opgaven – så kan det være du skal overveje det. Og hvis du ingen holdning har; så er det måske dét, der skal stå. Vendor Lock-in er sådan en ting, der nemt kommer snigende, hvis man ikke er opmærksom på, at den findes.

 

Husk også, at du kan lave vendor lock-in utilsigtet.

Det ser man f.eks. ofte med hvidevarer, hvor man har kopieret specifikationerne for en opvaskemaskine ind i beskrivelsen og blot fjernet producent og produktnavn. Det efterlader så entreprenøren på Google, hvor han skal finde en opvaskemaskine der “er A mm x B mm x C mm og vejer D kg, rummer 16 kuverter takket være VarioMatic™ og elevationskurve, og i øvrigt bruger 16,4 liter vand pr vask takket være HydroMatic™”. Så havde det næsten været nemmere, bare at skrive producent og modelnummer, ikke?

 

Uvildige kilder

Sidst – men bestemt ikke mindst – kan du være kritisk omkring, hvor dine oplysninger kommer fra. Controel (som står bag denne blog) er en uvildig konsulentvirksomhed, som kan tilbyde at rådgive dig, ud fra to kriterier, nemlig; hvad der er bedst for din kunde og hvad der er bedst for dig. Værdien af uvildig information bliver ofte undervurderet – men vi kan kun opfordre dig til at prøve det, og selv konstatere hvordan både resultat og økonomi forbedres, når man tager ufarvede briller på. I alle tilfælde bør du være kritisk, når du får oplysninger; særligt med hensyn til afsenderens agenda.

Udgivet i Ikke kategoriseret Mærker: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>



Controel rådgiver hele elbranchen om intelligente bygningsinstallationer, og så sponsorerer og vedligeholder Controel denne blog.

Kig forbi Controel

Følg med IBI Bloggen

Tilmeld dig IBI Bloggens nyhedsbrev.